Hvad er Kranio-Sakral-Terapi (KST)
KST er gennem de sidste 35 år blevet kendt som en blid terapiform for både børn og voksne.
KST virker helbredende indefra ved at påvirke den Kranio Sakrale puls (urpulsen) som findes i alt levende og er et udtryk for vitalitet og livskraft. På denne måde aktiveres kroppens selvhelbredende kræfter.
KST udspringer fra en Osteopatisk (manuel-medicinsk) metode, som i sin tid blev opdaget af den amerikanske læge William Sutherland. Siden er metoden blevet videreudviklet verden over.
KST kan kombineres med andre behandlingsformer og har ofte vist sig at have en gavnlig virkning på traditionel behandling.
En behandling foregår ved at man ligger fuldt påklædt på en briks. Behandleren rører ved klienten med, hvad der svarer til et 5-10 grams tryk. Det er en meget afslappende behandlingsform som er meget dybtgående. Behandlingen foregår altid på kroppens betingelser så derfor øger behandlingen altid vitaliteten hos klienten.
BlueprintDNA har specialiseret sig inden for det, man i fagkredse inden for KST kalder ”Biodynami KST” og ”Behind the Still-point”. Og det der gør, at der ses bagom det synlige, og lytter til kroppen og dens behov. Det er en kombination af Kranio-Sakral-Terapi med healing og den ny tids energi (5. dimension)
Det betyder i praksis, at energien hjælper folk med at genoprette deres oprindelige funktionsniveau. BlueprintDNA arbejder med Orginaltegningen til kroppen inden den kom til skade/ blev syg (personens blueprint). Det vil sige at folk der har været ude for traumatiske hændelser både fysiske (fødselsskader, trafikskader, andre ulykker som overfald osv.) og psykiske (typisk traumatiske oplevelser, hvor der tilsyneladende ikke er sket fysisk skade eller hvor skaden hurtigt er healet, men smerterne vedbliver at være der, stadig har chance for at bedre deres situation. Vi arbejder bl.a. med fantomsmerter og smerter efter operationer og ulykker.
Der arbejdes med tidslinier og med det holistiske menneske. Det betyder at der kan arbejdes med skader, der er opstået for mange år siden. Det er selvfølgelig klart at jo længere tid man har haft et symptom,desto sværere kan det være at grave årsagen frem, da der jo kan komme mange ting til siden. Alle mennesker er unikke og ofte er healingsprocessen en kombination af forskellige behandlingsmetoder.